Hvorfor et modelprogram for folkebiblioteker?

Digitalisering og individualisering: to centrale udfordringer

I kraft af en samfundsudvikling præget af øget digitalisering og individualisering  står alle folkebiblioteker i dag overfor to store udfordringer. Den ene er det kontante pres for at levere digitalt. Den anden er at håndtere et langt mere differentieret brugerbillede med væsentligt ændrede behov. Udfordringerne er internationale, og udviklingen spejles i slagord som ’from collection to connection’, ’from book container to community centre’, fra transaktion til relation.

Biblioteket er lokalt

Når det er sagt, findes der ikke én opskrift på, hvordan disse målsætninger indfries eller på det rigtige folkebibliotek. Brugersammensætningen kan variere dramatisk fra bibliotek til bibliotek, brugernes adfærd og behov ligeledes. Rum- og planløsninger fungerer måske bedre til at understøtte nogle aktiviteter end andre i det enkelte bibliotek. Lokale socio-demografiske forhold kan skærpe behovet for indsatser overfor specifikke målgrupper og hermed også, at biblioteket udvikler rum- og indretningsmæssige løsninger, der matcher disse gruppers særlige adfærd og behov. Den lokale adgang til andre kulturoplevelser kan være righoldig eller begrænset, og hermed stille både krav og skabe spillerum for rollen som mødested og kulturscene.

Modelprogrammets mission

Modelprogram for Folkebibliotekers mission er derfor ikke at levere en udtømmelig design- og byggeguide til det optimale bibliotek, men derimod at skabe inspiration og åbne mulighedsfeltet op for folkebibliotekets forandringsagenter: kommunale kulturpolitikere, topembedsværket i kommunernes tekniske forvaltning og kulturforvaltning, biblioteksledere og nøglemedarbejdere, og de rådgivere, der skal bidrage til at realisere lokale bud på nytolkninger af folkebiblioteket eller gennemføre større forandringer af eksisterende biblioteker. For ud over at arbejde med nybyggeri, vil modelprogrammet også give inspiration og anvisninger på, hvordan eksisterende bibliotekers indretning og kvadratmeter kan optimeres, ikke mindst men henblik på at skabe rum til nye funktioner eller styrke muligheder for flerfunktionelt samspil.

Et modelprogram til tiden

Er du i gang med eller forbereder i en større forandringsproces på dit bibliotek? Så er du ikke alene. Lige i denne tid påbegyndes en række større projekter vedr. nyindretning, ombygning og nybyggeri rundt omkring i danske kommuner. Næsten to ud af tre adspurgte kommuner har således aktuelle planer om at gennemføre større forandringstiltag, og mere end to ud af tre har inden for de seneste to år gennemført større forandringstiltag på deres folkebiblioteker.  Overalt i Danmark opruster bibliotekerne til nye opgaver.

I Kulturstyrelsens survey spørges de danske biblioteksledere, hvad deres forandrede biblioteker især skal kunne understøtte. Her er de fem funktioner, som de betragter som vigtigst, i prioriteret rækkefølge:

Top femlisten over bibliotekets vigtigste funktioner:

Modelprogrammet er ikke færdigt

Vi har valgt at præ-lancere den website, som også vil udgøre platformen for det endelige, interaktive modelprogram, allerede den 31. oktober i forbindelse med en velbesøgt kick off-konference, som præsenterede det nye initiativ for en bredere målgruppe.

Læs om kick off-konferencen.

Med den tidlige lancering vil websitet både fungere som projektets logbog, der løbende opdateres med nye tekstenheder og samtidig bidrage til udviklingen af et modelprogram, som vokser iterativt mod sin endelige form i løbende dialog med sin målgruppe.

I sin endelige form vil Modelprogrammet være et dynamisk værktøj som skal formidle ny viden, best practise og inspiration til helt nye rum/funktion samspil. Der tilstræbes et meget visuelt orienteret format, hvor korte tekster understøttes af billeder, figurer, skitserede designprincipper mm. Formatet er en interaktiv, menustyret web-site, som understøtter behovsbaseret læsning.

Modelprogrammet går i dialog med lokale forandringsprojekter

Som en del af arbejdet med modelprogrammet gennemførte vi i januar/februar 2013 en kortlægning af de danske kommuners nyindretning og nybygning af biblioteker. Hér viste det sig, at næsten to ud af tre adspurgte kommuner har aktuelle planer om at gennemføre større forandringstiltag. Og at mere end to ud af tre inden for de seneste to år har gennemført større forandringstiltag på deres folkebiblioteker. 

I forbindelse med kortlægningen testede vi kommunernes interesse for at deltage i en skræddersyet designworkshop fordi vi mener, at der er oplagte gensidige fordele i en dialog om, hvordan lokale biblioteker kan udvikle rum og indretningsløsninger, der matcher nye behov. Det viste sig, at der har været stor interesse for at deltage – 40 kommuner med i alt 47 biblioteksprojekter ønskede at være med i konkurrencen om de 3 designworkshopforløb.

De tre vindere er udvalgt efter grundig overvejelse og dialog med en række kommuner. Der er taget hensyn til

• en vis geografisk spredning
• forskellige kommunestørrelser
• forskellige udfordringer i forandringen
  

Vinderne vil blive offentliggjort på Midtvejskonferencen d. 9. april.

Parterne bag projektet

Det er Kulturstyrelsen og Realdania, der sammen har taget initiativ til projektet og finansierer det. 

Styregruppen: Fra start til slut vil en styregruppe bestående af Direktør for Kulturstyrelsen Anne Mette Rahbæk (formand), Forvaltningschef Rolf Hapel, Bibliotekschef Jens Lauridsen, Tone Lundén, Udviklingskonsulent ved Hjørring bibliotekerne, Projektleder Marianne Kofoed, Realdania, og chefkonsulent Jonna Holmgaard Larsen (sekretær) sikre optimal relevans og høj faglig kvalitet.

Projektteamet: Det er SIGNAL Arkitekter ved direktør Gitte Andersen og Chefanalytiker Morten Fisker, der er udførende på projektet. Tidligere direktør i Biblioteksstyrelsen Jens Thorhauge og Dorte Skot-Hansen, Centerleder på Det informationsvidenskabelige Akademi  er tilknyttet SIGNALs projektteam som fagkonsulenter.

Visionsgruppen: En visionsgruppe bestående af professor Carsten Jessen, DPU, ekspert i børn og digital kultur; professor Lene Tanggaard. AAU, ekspert i kreativitet og innovation; Vicedirektør Kim Herløv, Experimentarium; Scenograf og arkitekt Jette Lehmann;  Arkitekt Henning Thomsen, ekspert i byrum; samt Chef for Kultur Nord Jan Lindboe vil bidrage til at sikre projektet innovativ flyvehøjde.

Referencegruppen: Undervejs i forløbet frem til lanceringen af det endelige modelprogram i september 2013, vil vi i flere forskellige sammenhænge gå i dialog med brugerne – i en midtvejskonference, i forbindelse med forestående studiebesøg i Danmark og udlandet og endelig i en række observationer af brugeradfærd og rum/funktions samspil på udvalgte biblioteker. Disse dialogpartnere kalder vi under en samlebetegnelse for referencegruppen.